Rengøringsvejledning

Video-vejledning

Video-vejledning fra PE-Redskaber til korrekt rengøring af redskaber kan ses her.

Rengøring med desinficerende væske 

Desinficerende væske i sprayflaske og servietter er udelukkende til rengøring af håndredskaber og floorball-udstyr.

Det må IKKE bruges til rengøring af springredskaber.

Sprayflaske og servietter findes her:

ALPI Hallerne
HAL 3: Skuffe 1
Salen: Kassen

Lind skole: Skabet
Højgårdskolen: Skabet

Brug af moppe

En moppeklud rækker i brug op til 120 m2 – alt efter hvor snavset emnet er. Hvis redskaberne ikke har været rengjorte før, vil moppekludene, de første gange, skulle skiftes hyppigere.

Hvis moppekluden bliver grå/sort af snavs, kan den forsigtigt skylles i rent vand.

Moppekluden må ikke vrides.

Da dette produkt anvender minimal vandmængde er det ofte ikke nødvendigt at tørre efter med en tør klud. Vi gør opmærksom på at gymnastikredskaberne efter rengøring først må bruges, når de er tørre.

  1. Find det ønskede antal hvide moppeklude frem.
  2. Læg det ønskede antal moppeklude i klargøringsposen og fyld klargøringsposen med den passende mængde vand. Vandmængden er anvist på posen, og vandet skal blot være almindeligt, rent, koldt vand.
  3. Luk klargøringsposen og vend klargøringsposen med vand og moppeklude i 10 sekunder. Vandet vil nu være absorberet i moppekludene
  4. Fyld almindeligt, rent, koldt vand i moppeskaftet. Skaftet kan indeholde 500 ml vand. For at fylde vand i skaftet skal man dreje hætten for enden af skaftet imod urets retning. Nu vil et hul til brug for påfyldning komme til syne. Hætten kan ligeledes tages helt af til brug for alternativ påfyldning i toppen af skaftet. Påmonter hætten igen. Hold gerne øje med om skaftets huller forneden, hvor vandet kommer ud, med tiden skal afkalkes
  5. Tag en moppeklud op af klargøringsposen og monter den på fremføreren. Så er du klar til at komme i gang og kan begynde at rengøre redskabet
  6. Når moppekluden begynder at virke tør tilføres nyt vand ved at trykke hætten på skaftet nedad én eller to gange. Gentag denne proces indtil redskabet/redskaberne er rengjort eller indtil moppekluden skal skiftes. Moppekluden kan med fordel vendes på moppens fremfører, således at begge sider af moppekluden anvendes

Brug af håndklude

Hvis redskaberne ikke har været rengjorte før vil håndkludene, de første gange, skulle skiftes hyppigere. Hvis håndkluden bliver grå/sort af snavs, kan den forsigtigt skylles i rent vand. Håndkluden må ikke vrides.

Da dette produkt anvender minimal vandmængde er det ofte ikke nødvendigt at tørre efter med en tør klud. Vi gør opmærksom på at gymnastikredskaberne efter rengøring først må bruges, når de er tørre.

Håndkludene er sammen med sprayflasken til brug for mindre overflader, og hvor moppen ikke kan komme til.

Fyld almindeligt, rent, koldt vand i sprayflasken og spray forsigtigt lidt vand på et lille emne

  1. Tør efter med håndkluden. Ved optimalt brug har håndkluden sammenlagt 8 overflader. Vrid ikke kluden
  2. For alle klude gælder det, at de kan smides i skraldespanden og håndteres som småt brændbart.

Engangshandsker kan generelt med fordel anvendes.

Vi gør opmærksom på at gymnastikredskaberne efter rengøring først må bruges, når de er tørre.

Opdateret 26-08-2020 af Anja Dahl